Bogudgivelser
Erotiske novellesamlinger og fortællinger om livsmod.
Jeg står bag ni udgivelser i serien KVINDEFANTASIER og MANDEFANTASIER samt min seneste bog, LIVSKRÆFTER – 9 kvinder om at overleve kræft.
Kvindefantasier og Mandefantasier
I mine erotiske novellesamlinger har jeg samlet kendte danske kvinder og mænd, der med mod, humor og fantasi udforsker lysten, eventyret, det forbudte, det lidenskabelige og det frække.
Blandt bidragsyderne er Anne Louise Hassing, Ane Høgsberg, Sara Maria Franch-Mærkedahl, Maria Jencel, Manu Sareen, Mads Christensen, Mathilde Norholt, Julie Berthelsen, Oliver Bjerrehuus, Le Gammeltoft og mange flere. Serien tæller ni udgivelser på e- og lydbog, og i november 2021 udkom noveller også i trykt bogform.
Idéen havde været hos mig i mange år, men under den første nedlukning i marts 2020 fik jeg en uventet pause fra mit elskede arbejde og min hverdag. Pludselig var der tid til at tænke nye tanker og føre drømmen ud i livet: en novellesamling fyldt med saftige, seksuelle historier skrevet af modige kvinder.
Jeg samlede et hold, der skulle fyre op under fantasien og give lysten plads. Siden kom mændenes fortællinger til. Mit ønske med serien er at skabe rum for erotik og passion på skrift – og give læseren mulighed for at blive tændt, skabe sit eget fantasiunivers og måske tage på en ny seksuel rejse.
Alle ni udgivelser
Lyt og læs hos BookBeat
Kvindefantasier
Elisa Lykke, Anne Louise Hassing, Ane Høgsberg, Sara Maria Franch-Mærkedahl, Maria Jencel, Sanne Gottlieb, Anne Sofie Allarp
Køb hos Saxo

Kvindefantasier II
Elisa Lykke, Julie Berthelsen, Judith Rothenborg
Køb hos Saxo

Mandefantasier
Elisa Lykke, Manu Sareen, Mads Christensen
Køb hos Saxo

Kvindefantasier III
Elisa Lykke, Ulrika Louisa Bjerregaard, Wenche Thinnesen Vogtmann
Køb hos Saxo

Kvindefantasier IV
Elisa Lykke, Louise Kjølsen, Julia Sofia Aastrup
Køb hos Saxo

Forfatterfantasier
Elisa Lykke (idé), Thomas Korsgaard, Daniel Dencik, Line-Maria Lång
Køb hos Saxo

Julefantasier
Elisa Lykke (idé), Tijana Duus, Janne Hansen, Patricia Andersen
Køb hos Saxo

Rainbowfantasier
Elisa Lykke (idé), Jalal Arabi, Betty Bitschlap, Kasper Kirkegaard Jensen
Køb hos Saxo

Kvindefantasier V
Elisa Lykke, Julie-Elsebeth Johannesen Krog, Clara Sofie Fabricius
Køb hos Saxo

Livskræfter
9 kvinder om at overleve kræft
I 2026 udgav jeg LIVSKRÆFTER – 9 kvinder om at overleve kræft. Her deler jeg min egen historie sammen med otte kendte kvinder, blandt andre Ghita Nørby, Søs Egelind, Mai Mercado, Cana Buttenschøn og Charlotte Bøving.
Bogen handler om at få en kræftdiagnose og finde vej gennem frygt, behandling og uvished. Men den handler også om kærlighed, håb, humor og de mennesker, der hjælper os, når livet er allersværest.
Med mine egne kræftforløb som en del af fortællingen ligger bogen mig meget nært. Mit ønske er at give både kræftramte og pårørende noget at spejle sig i – og vise, at der midt i sygdommen også kan være livsmod og livskræfter.
