Kvindefantasier

Elisa Lykke står bag novellesamlingerne “KVINDEFANTASIER” og “MANDEFANTASIER” på e- og lydbog. Kendte, danske kvinder og mænd bidrager i de dampende novellesamlinger, der på hver sin måde dyrker lysten, eventyret, det forbudte, det lidenskabelige og det frække.

Nogle af bidragsyderne er Anne Louise Hassing, Ane Høgsberg, Sara Maria Franch-Mærkedahl, Maria Jencel, Manu Sareen, Mads Christensen, Mathilde Norholt, Julie Berthelsen, Oliver Bjerrehuus, Le Gammeltoft og mange flere.

Novellerne er udkommet i november 2021 i trykt bogform.

”Under den første nedlukning i marts 2020 fik også jeg en timeout fra mit elskede arbejde og hverdag, og der blev tid til at tænke nye tanker. Jeg har i mange år haft en ide om at lave en novellesamling fyldt med saftige, seksuelle historier skrevet af modige, virkelige power-kvinder, så da der under nedlukningen var en voldsom stigning i salg af sexlegetøj og søgninger på nettet på ’sexhistorier og erotiske fortællinger’, var timingen perfekt, og jeg gik i gang med at samle mit hold, der skulle fyre lidt op under de danske kvinder. Det er mit håb og ønske, at man med disse otte pirrende fortællinger kan blive tændt, skabe sit eget fantasiunivers og måske endda tage sig selv ud på en ny seksuel rejse. Vi har brug for lidt mere erotik og passion på skrift i stedet for den nemme og overfladiske løsning med tre klik på et pornosite.”